Efter den fornemme sejr mod Skive fH i turneringspremieren, kom vores ligahold ned på jorden igen i onsdagens kamp mod Århus Håndbold.
Det blev en sikker Århus-sejr på 25-19 efter 15-11 ved pausen.
Det kan ikke bortforklares, at Århus denne aften var et bedre hold, og en storspillende målmand, Emil Nielsen, pillede i den grad pynten og lysten til at skyde af vores spillere.
Århus lagde stærkt ud, og det kneb for vores forsvar at få det etablerede spil i gang. Det betød, at Århus fik en række lette kontramål, og det grundlagde i virkelighed sejren i første halvleg.
Godt nok var vores spillere lige ved at indhente Århus, idet holdet med omkring ti minutter før pausen fik reduceret til 9-10, men Århus trak igen fra.
Der kan analyseres meget på kampen, men givet er det, at den storspillende Emil Nielsen med en redningsprocent på den anden side de 50 tog modet fra vore skytter. De overplacerede mange af skuddene i et forsøg på at komme uden om Emil. I den anden ende havde Sebastian Frandsen, der stod hele første halvleg, en redningsprocent på 32. Han blev i anden halvleg suppleret af Rasmus Lind, der også havde et par fine redninger, men desværre slog det ikke til.
At holde Århus nede på 25 mål er for så vidt i orden. Århus er et godt hold, men skal man vinde en håndboldkamp, skal træfsikkerheden, engagementet og vildskaben være langt større, end tilfældet var hos vore spillere denne aften.
Målscorere for REHH: Morten Vium 5 (5), Pelle schilling (billedet) 4, Philip Holm 2 (1), Mark Nikolajsen 2, Morten Nyberg 2, Rasmus Bertelsen 1, Jacob Holm 1, Mads Overgaard 1 og Troels Vejby Jørgensen 1.
Århus: Morten Bjørnshauge 4, Sebastian Henneberg 4, Frederik Schilling 4, Torben Petersen 3, Rune Ohm 3, Elijan Dzankovic 2, Mads Kalstrup 1, Henrik Hansen 1, Frederik Krarup 1, Rasmus Nielsen 1 og Stian Brevik 1.
Udvisninger: REHH 4, Århus 2.
Dommere: Mads Hansen og Martin Gjedding.
Tilskuere: 1145.
Arkivoto: Elkjær Foto
Så kom vi ned på jorden igen | Nyheder | REHH
2. september 2015
Facebook
Twitter
Instagram