Spændingen i bunden af Boxer Herreligaen blev ikke mindre, da det mandag aften lykkedes Skive fH at fravriste SønderjyskE to point i Skive.
- Men sådan er det. Vi skal blot vinde vores egne kampe, konstaterer vores cheftræner Claus Uhrenholt med et smil forud for torsdagens kamp mod BSV i Blue Water Dokken.
- Hvordan skal de spilles?
- Klogt, lyder det umiddelbare svar stadig med et smil, og så kommer fortsættelsen:
- Det er den klub i Danmark, der har største spillerbudget sammen med KIF København Kolding. Når man kan hente Allan Damgaard, viser det lidt om klubben.
- Vi skal have fuld fokus på os selv. Da vi sidst spillede mod BSV, brændte vi fem 100 pct. kontrachancer og tre straffekast. Så vinder man ikke. Det er et svært hold at spille mod. Når de store chancer opstår, skal de i mål, hvis vi blot skal have en lille chance for at lave et resultat.
- Men vi har vist, at når store hold kommer til Esbjerg, så stepper vi op. Det handler om at spille en god kamp og spiller op til det niveau, vi kan forvente af os selv. Vi skal lave de gode præstationer hele vejen rundt. Så må vi se, om vi taber eller vinder.
- Men vi har jo selv overrasket, og der er andre overraskelser i Boxer Herreligaen?
- Fuldstændig rigtigt. Så længe bolden er rund, er der en chance. Det er der altid.
- Realistisk set slår vi BSV en ud af tyve gange.
- Og det må godt være torsdag?
- Gerne. Kan vi vinde, er det bonuspoint. Men det vil kræve toppræstation og at rigtig mange af vores spillere rammer den gode dag samt at nogen overpræsterer.
- og at BSV undervurderer os?
- Det tror jeg ikke, de gør. De har netop spillet uafgjort mod Skanderborg.
- Først og fremmest skal vi have vores base på plads i forsvaret, men der er mange spillere, vi skal forholde os til. Det drejer sig ikke kun om en mand men et helt klassehold.
- Men det er dejligt befriende at spille en sådan kamp. Det er en kamp, BSV skal vinde. Vi kan spille frit, bare give den gas og få banket noget fight ind i kampen i håb om, at det giver nogle mål, siger Claus Uhrenholt.
Arkivfoto: Elkjaerfoto.dk
Facebook
Twitter
Instagram