Lige før ligaholdet tog på en træningslejr af en uges varighed under sydens sol, var nogle af spillerne ”ude af huset”.
Tre spillere har besøgt sponsorer for at sige tak for støtten, mens Lasse Nikolajsen, der også er en del af U21-landsholdet, har været på Sportsefterskolen Sine.
Her lavede Lasse specialtræning med fløjspillerne på skolens håndboldhold, og efterfølgende fortalte Lasse om livet som håndboldspiller, om de svære tider, der også er, og hvordan man bruger modgang til at blive en bedre spiller. Fra skolen lyder det, at det var et spændende og inspirerende besøg.
Tre spillere har som nævnt været på sponsorvisit. Aku besøgte UgeAvisen Ribe, HC var på besøg hos JydskeVestkysten i Esbjerg, mens Jonas gæstede Jønnes Dinner.
Facebook
Twitter
Instagram