Stortalent udtaget til medielejr | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
21. januar 2016

Et af vores unge, store talenter er udtaget til en af Dansk Håndbold Forbunds medielejre.

Det er Christoffer Langerhuus fra U-16 holdet, der har fået denne fornemme udtagelse.

Medielejren er en forløber for træningslejre med diverse ungdomslandshold, og både træner og sportschef Claus Uhrenholt og talentchef Thomas Larsen glæder sig over udtagelsen. Den bliver ikke alene foretaget på baggrund af nuværende niveau, men ikke mindst med baggrund i det potentiale, der er i de unge spillere.

Træner og sportschef Claus Uhrenholt ønsker Christoffer til lykke med udtagelsen og siger, at det endnu en gang viser, hvor godt et arbejde, der bliver gjort af de unge mennesker og trænerne, mens talentchef Thomas Larsen også ønsker Christoffer stort tillykke og blandt andet fortæller, at Christoffer har været i gennem en rivende udvikling særligt det sidste halve år, hvilket har været meget imponerende at følge.

Fra klubben som helhed er der også et stort tillykke med udpegningen.

Kredsstævne

Christoffer Langerhuus er udtaget til medietræningen efter et kredsstævne i Skjern, hvor spillerne kan "vise sig frem" overfor talent- og ungdomstrænere.

Ud over Christoffer Langerhuus deltog fra os i kredsstævnet: Nicholaj V. Andersen, Benjamin Cramon, Magnus Sabova, Jonathan Sørensen, Kasper Lydriksen, Rasmus Horsted, Daniel Lund og Jakob Hummelgaard.