background

Jacob Overgaard træder ind i liga-truppen!

Ribe-Esbjerg HH’s venstre fløj, Morten Jørgensen fortsætter i næste sæson i Fredericia. REHH har derfor skrevet kontrakt med 20-årige Jacob Overgaard, der indgår på pladsen i ligatruppen fra næste sæson. Jacob er 1. års senior – har hidtil haft ungdomskontrakt med REHH – og har været med til at spille 2. holdet op i 2. division.

 

Jacob Overgaard har altid spillet i Ribe og set op til ligaherrerne: ”Det har været en drøm for mig at være en del af REHH. Jeg er stolt over, at jeg allerede nu kan glide ind som en fast del af holdet. Det er en optimal base for, at jeg kan udvikle mit fløjspil endnu mere i begge ender af banen.”

 

Jacob er én ud af flere talentfulde spillere fra nogle stærke ungdomsårgange i moderklubberne. Da vi sidste år skrev ungdomskontrakt med Jacob, var det også med troen på, at han en dag vil være klar til ligatruppen. Da Morten Jørgensen nu forlader os, har det været en let beslutning at rykke Jacob op i ligatruppen fra næste sæson.

 

Aftalen med Jacob Overgaard løber fra 2026 til 2028.

 

Jesper Holm

Sportschef