Tobias Grøndahl er GOG’s nye stjerne! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
31. oktober 2024
Foto: Photo-Andersen.dk | #sammeniribeesbjerg

GOG – Ribe-Esbjerg HH
d. 1. november kl. 20:00


Vi har allerede set 23-årige Tobias Grøndahl præstere stort på det norske landshold. Den unge playmaker valgte som første udenlandske klub at tage til GOG – og det har han og klubben med garanti ikke fortrudt. De fører ligaen suverænt.

Den lille, lynhurtige playmaker stortrives i den sydøstfynske talentfabrik. Han har leveret 62 mål og 47 assist i de første 9 ligakampe. Grøndahl har været involveret i næsten 40 % af GOG’s ligamål. Tirsdag aften scorede han 6 mål på den europæiske scene i sejren ude over spanske Adenar.

Jesper Holm:

”GOG er i gang med en for dem optimal sæson. De har masser af fart, optimisme og tro på egne evner. Vi kan ikke standse Grøndahls flugt hen over banen – men vi kan forsøge at få ham hen til de skud, vi helst vil have fra ham.

Vi skal have taget farten ud af GOG’s angrebsspil og deres kontramaskine, hvis vi skal have noget med hjem. Og samtidig skal vi ikke være bange for at løbe med dem. Det er en kamp med balancer, der gerne må vippe vores vej.”

Kampen spilles i Phønix Tag Arena og sendes direkte på TV2 Sport med optakt fra kl. 19:30.


/Lars L


Har du et weekendophold på Fyn eller vil du blot støtte herrerne på bedste vis, så anbefaler vi at trække i den blå trøje og give støtten fra lægterne.

Der kan købes billetter til kampen lige her → Billetsalg GOG-REH
Udebaneafsnittet er placeret i Sektion Fynske Bank Tribunen.

D. 15. november åbner vi atter for dørene på hjemmebane, når vi tørner sammen med SAH i Blue Water Dokken kl. 20:00. Billetsalget åbner i næste uge, d. 8. november.