TTH Holstebro blev spillet ud af banen | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
23. december 2016
Publikum fik en fantastisk julegave. Ikke alene gav det en sejr over TTH Holstebro, men efter de første fem minutter, var der tale om en håndboldopvisning af Ribe-Esbjerg HH. For spillerne var der til gengæld ikke talene om nogen gave. De fik intet foræret, men det var ganske enkelt fornemt spil, der gav sejren
Resultatet  blev 30-23 efter 12-13 ved pausen.
De første fem minutter var en katastrofe for REHH. Holdet virkede meget febrilsk med mange forhastede og usikre afslutninger som følge. Det gav en føring til gæsterne på 5-0. Cheftræner Claus Uhrenholt tog allerede efter små tre minutter en time out, og da så Jacob Holm lige lavede tre hurtige mål, skal jeg love for, at kampen vendte.
Herefter er de første fem minutter glemt, og nu hæfter vi os ved de resterende 55 minutter, der set med REHH-øjne blev bedre og bedre.
Efter de førte fem minutter fik forsvaret mere og mere greb om spillet. Hullerne blev lukket, og TTH Holstebro fik sværere og sværere ved t komme igennem.
I angrebet blev der spillet med større og tørre sikkerhed, og de chancer, som holdet i de sidste kampe har spillet sig til men brændt, blev nu udnyttet.
Stille og roligt hentede REHH TTH Holstebro's forspring, Efter et kvarter var stillingen 6-6. TTH Holstebro fik igen lidt vind i sejlene, og kom foran med 9-6, da der manglende en halv snes minutter f kampen, men REHH hang på og kom foran med en enkelt "pind" ved stillingen 11-10 og 2 1/2 minut igen. TTH Holstebro fik dog det sidste ord i denne halvleg og bragte sig foran med et mål.

REHH tog over

I anden halvleg tog REHH for alvor over, og da stillingen var 18-14 i REHH's favør efter små ni minutters spil, var kampen faktisk afgjort. REHH øgede stille og roligt føringen, og holdet var foran 29-19 med små fire minutter igen. De sidste krampetrækninger fra TTH Holstebro var rent kosmetiske.
For REHH gik spillet op i en højere enhed. Angrebet var bevægeligt, boldene blev holdt igang, og både Rasmus Nielsen og Lasse Nikolajsen på fløjene gjorde det godt.
Midt for var Lasse Karlsson en evig kilde til uro, og på backs var det brødrene Jacob og Philip Holm, der boltrede sig. Ikke mindst lagde man mærke til, at Jacob lavede mange gode assist, hvor han trak en eller to forsvarsspillere til sig for så at spille en holdkammerat, der dermed fik plads.
I forsvaret blev der lukket virkeligt godt af, og det var tydeligere og tydeligere jo længere kampen skred frem, at TTH Holstebros spillere blev mere og mere frustrerede. Det medførte også, at spillerne tog nogle forhastede beslutninger og skød upræcist på træværket eller oven over. Og det, der kom indenfor "stængerne", tog Søren Haagen sig af.

Et kapitel for sig

Søren Haagen var et kapitel for sig. Efter de første fem minutter tog han for alvor fra. Han blev hjulpet af forsvaret, men han havde også mange pragtredninger, hvor modstanderne var fri på mål, men hvor Haagen læste skytterne, gik ud til dem og klarede skuddet. Hans redningsprocent på 51 taler for sig selv.
Han blev da også efter kampen kåret som man of the match og fik et gavekort fra Esbjerg City - fuldt fortjent.



Det var først og fremmest en kollektiv holdindsats, der afgjorde kampen, men der var også mange fine enkeltpræstationer. Cheftræner Claus Uhrenholt har tidligere efterlyst, at de spillere, der sættes ind, skal byde ind og gøre det svært for træneren at vælge, hvem der skal være på banen. Denne aften skal jeg love for, at alle bød ind.

Skulderklap

Det var en træt med særdeles glad og tilfreds cheftræner Claus Uhrenholt, der efter kampen gav spillerne et stort skulderklap.
- Det var en kollektiv indsats, og nogle af de, der i de foregående kampe har hængt i bremsen, kommer ind og laver en klassekamp.
- Det var en god kamp af Jacob Holm med både mål og viderespil. Det er glædeligt, at han selv ser, at han trækker et par modstandere til sig og så spiller bolden videre. Søren Tau dækker fantastisk, og Lasse Nikolajsen spiller bedre end godt. Morten Nyberg kommer ind og spiller koldt og effektivt. Også Aku Kreutzmann kommer flot ind, og Søren Haagen kan ikke roses nok. Forvaret hjælper ham, men han leverer klassespil.
- Efter den dårlige start kommer holdet flot igen, og spillerne kan være stolte af sig selv. Der er krummer i det hold.

Kampen i tal

Målscorere: REHH: Jacob Holm 8, Rasmus Nielsen 6, Philip Holm 4, Lasse Nikolajsen 4, Rasmus Bertelsen 2, Lukas Karlsson 2, Morten Nyberg 2, Aku Kreutzmann og Rasmus Boysen hver 1.
TTH Holstebro: Emil Sidelmann 5, Magnus Bramming 4, Viktor Östlund 4, Martin Hansen 3, Kasper Kildelund 3, Simon Birkefeldt 3 og Vignir Svarvarsson 1.
Udvisninger: REHH 4. TTH Holstebro 4.
Tilskuere: 776.
Dommere: Michael Gunnar Skjøth Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen.