Turen går til Porto Santo! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
5. januar 2024
Fælles check-in i Billund Lufthavn tidlig fredag morgen

Cheftræner Anders Thomsen er klar til 2024:

Et hårdt program inden jul har slidt på ressourcerne. Så det har uden tvivl været godt for os alle at komme lidt væk fra hinanden og håndbolden.

Nu er der med fornyet energi igen tid til at arbejde målrettet. Vi lægger ud i 2024 med at rette fokus på de fysiske parametre, der er fundamentet for vores muligheder for at levere på banen, når vi om en lille måned genoptager turneringen.

Derfor rejser truppen sammen med sundhedssektoren og vores fysiske træner Torben Nielsen til Porto Santo for at få arbejdet med spillernes fysiske performance. Det varmere klima giver os et godt boost - og gør det nemmere at fastholde motivationen for det hårde fysiske arbejde, der venter på spillerne”

REHH-truppen er afsted 5.-12. januar og vi ønsker for alle en rigtig givende træningsuge -  både på de fysiske og sociale parametre.


/Lars



Turen til Porto Santo er i samarbejde med Primo Tours