U18 er i ligaen | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
4. december 2014
Selv om der endnu er to runder tilbage af turneringen, er UH Esbjergs U18 i ligaen efter årsskiftet.

Oprykningen blev sikret torsdag aften med en sejr over Voel på 25-22 i Silkeborg.

Ungdomstræner Mark Bendixen fortæller, at sejren kom i en kamp, hvor vi var ekstremt dårlige i første halvleg. Det betød, at vi var bagud med fire mål ved pausen. Holdet kunne simpelthen ikke få spillet til at hænge sammen hverken i forsvar eller angreb.

I anden halvleg blev det langt bedre, og Voel blev holdt fra at score de første ti minutter. Esbjerg fik styr på defensiven, men da det stadig kneb med offensiven, tog holdet målmanden med i spillet, og det vendte kampen. Esbjerg kom foran, og da der manglede tre minutter var holdet foran med to mål. Et rigtigt godt vip til sidst sikrede sejren med tre mål.

Mads Lunds spillede en rigtig god kamp både i angreb og forsvar. Rasmus Nielsen i målet tog godt fra i 2. halvleg, og Anders Søe kom rigtig flot ind og bragte ro i spillet med de nødvendige ting.

At oprykningen til ligaen nu er sikret giver lidt ro over tingene, selv om der mangler to kampe.