Skulle det glippe på torsdag, er der dog yderligere to kampe til at hente det manglende point, så chancerne for en ligaplads er gode.
U18 spillede mod Skjern lørdag og vandt med 27-23. Med den sejr giver et point i de sidste tre kampe pladsen i ligaen.
Kampen mod Skjern blev en noget rodet fight, og Esbjerg måtte rokere om allerede efter ti minutter, da Lasse Nikolajsen blev skadet i anklen.
Hvor alvorligt, det er, er i skrivende stund uvist, men ungdomschef Mark Bendixen håber, at Lasse kan være klar til torsdagens kamp.
- I hvert tilfælde skal han meget gerne være klar til han skal med ungdomslandsholdet til Frankrig den 11. januar, lyder det fra Mark.
Kampen mod Skjern blev præget af de to gode spillere Mathias Porsholt og Frederik Pedersen, der var gode til at binde spillet sammen, og i forsvaret tog Matias Porsholt rigtigt fint over i stedet for den skadede Lasse Nikolajsen. Lasse Friis var en stor drivkraft i det offensive spil og fik bundet tingene rigtig fint sammen, så UH Esbjerg havde styr på kampen.
Facebook
Twitter
Instagram