UH Esbjergs U18 fik en rigtig god start på sæsonen i 1. division.
I den første turneringskamp blev Tønder slået med ikke færre end 30 mål mod 19 i Guldagerhallerne.
- Det var en rigtig god sejr. Kampen viste, at vi er, hvor vi sal være på nuværende tidspunkt, fortæller træner Mark Bendixen.
Vores drenge skulle lige bruge ti minutter af kampen til at finde ud af Tønders noget uortodokse forsvar, men da først det var klaret, var der ikke tvivl om udfaldet af kampen.
Mark Bendixen fortæller, at holdet har tre fokuspunkter: hvordan arbejdes der, hvordan løbes der kontra og hvordan holdes konceptet.
- Og vi må konstateres, at der blev arbejdet godt og koncentreret. Måske skulle vi have lavet lidt flere frikast, men ellers var det godt. Konceptet blev holdt, og der blev løbet godt kontra, så det var en rigtig fin kamp, konstaterer Mark.
Næste opgør er den 23. oktober ude mod Skjern, og kan der hentes to point her, er holdet for alvor kommet godt i gang med sæsonen.
U18 fik stor sejr | Nyheder | REHH
10. oktober 2014
Facebook
Twitter
Instagram