Venstre fløj Sune Iversen fortsætter i REHH! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
14. december 2023
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

   Sune Iversen er i denne sæson sponsoreret af EmCare Sundhed og Coast


22-årige Sune Iversen kom fra UH Esbjerg ind i ligatruppen i 2021. Den nuværende aftale, der udløber i sommeren 2024, bliver nu forlænget. Cheftræner Anders Thomsen uddyber:

Sune har gennem hårdt arbejde og vedholdenhed bevist, at han kan bidrage til holdet. Han har været en fast del af den gruppe spillere, som har udgjort stammen af truppen de seneste 3 sæsoner. Sunes hurtighed i kontraspillet og springstyrke giver ham en masse muligheder som afslutter – og jeg ser frem til fortsat at arbejde videre med Sune.”

Sune Iversen flyttede til Esbjerg for godt 6 år siden med et klart formål:

Jeg havde troen på, at jeg kunne blive etableret på ligaholdet, når jeg blev senior. Det lykkedes. Derfor er jeg glad for at have forlænget min kontrakt med REHH, så jeg dermed kan fortsætte min udvikling på holdet. Jeg er sikker på, at det er hér i REHH, jeg fortsat har mulighed for at rykke mit niveau!”

Der er lagt 2 år på aftalen mellem Sune Iversen og REHH, så den løber til sommeren 2026.


Claus V. Madsen
Direktør