Ribe-Esbjerg HH – Skanderborg AGF Håndbold
30-34 (15-17)
3 tekniske fejl i REHH’s 4 første angreb gav en hurtig 3-målsføring til SAH. Anden halvleg startede ved stillingen 15-17. To minutter inde i anden halvleg stod der 15-20 efter, at REHH hurtigt smed 3 bolde væk. Det var desværre en gentagelse af mønstret i flere kampe i sæsonen. Resten af kampen endte uafgjort. Sådan kan et tilbageblik på eftermiddagens kamp i Blue Water Dokken ”pakkes ind”.
REHH’s anfører Mathias Jørgensen var efter kampen tydeligt skuffet over holdets præstation:
”SAH var godt forberedt på os. Vi starter sløvt med for mange fejl. Vi kommer godt igen og er ærgerlige over pausefløjtet, fordi vi føler, at vi er inde i kampen på det tidspunkt, hvor vi er oppe på 15-17 – og vi kan ”se dem”. Anden halvleg starter katastrofalt med, at vi gør lige præcis det, vi ikke må – smider tre bolde væk igen og stillingen er 20-25 efter et par minutter. Resten bliver op ad bakke mod et stærkt SAH-team. Det eneste positive fra kampen er, at vi ikke slår op i banen i anden halvleg, selv om vi hænger bagefter. Vi bliver ved med at kæmpe for det.”
Vi så et SAH-mandskab, hvor Lærke, Olsson og Örn, suppleret af Dreyer, spillede stort set hele kampen. De tre faste bagspillere smed 21 mål i kassen – og spillede med få tekniske fejl.
Det er positivt, at REHH-truppen efter kampen var stærkt selvkritiske – og oplever et nederlag til ligaens nr. 3 som ”for dårligt af os!” Andreas Haagen var stærk i målet. Han var årsag til, at REHH var inde i kampen hele vejen igennem. Jerry Tollbring og Teis Horn scorede med 100 %.
Du skal ikke vente længe på næste hjemmekamp i Blue Water Dokken, da vi slår dørene op igen på tirsdag, d. 30. september kl. 18.30, når vi møder Bjerringbro-Silkeborg i pokalturneringen. Har du husket at gemme din billet fra denne kamp, så udløser den en gratis ståplads ved fremvisning i indgangen.
Man Of The Match: Andreas Haagen
Andreas er sponsoreret af DTL
Målscorer:
Benjamin Hallgren, 6
Karl Wallinius, 6
Jerry Tollbring, 5
Teis Horn, 3
Alfred Jönsson, 3
Kasper Sjursen, 2
Morten Jørgensen, 2
Elvar Ásgeirsson, 1
Mathias Jørgensen, 1
Nicolaj Spanggaard, 1
Redninger:
Niklas Kraft, 3/16 (18,75%)
Andreas Haagen, 12/33 (36.36%)
Fotograf: Photo-Andersen.dk