Med en sejr på 34-21 over Tinglev Lundtoft Sydstjernen fra 2. division er vi sikkert videre i landspokalturneringen.
Kampen blev spillet i Tinglev, og der var på intet tidspunkt tvivl om udfaldet.
Cheftræner Claus Uhrenholt fortæller, at alle de spillere hos os, der har større eller mindre skader, ikke var med i kampen. Det gælder Sebastian Frandsen, Jacob Holm, Pelle Schilling og Morten Nyberg, mens Phillip Holm kun fik et kvarters spilletid for at skåne skulderen. Det betød, at spillere, der normalt ikke får så meget spilletid, denne lørdag eftermiddag var meget på banen, og alle gjorde det godt.
Næste runde i landspokalturneringen er endnu ikke tilrettelagt.
Vi er sikkert videre i LP | Nyheder | REHH
27. februar 2016
Facebook
Twitter
Instagram