Ribe-Esbjerg HH – Mors-Thy Håndbold
D. 6. marts kl. 18.30
Med 5. pladsen ligger Slutspillet stort set klar til torsdagens modstander. Marcus Midtgaard er som målscorer i ligaens top 5. Niklas Hald følger lige efter – og den 22-årige playmaker Mads Svane har drevet gæk med alle ligahold over de senere sæsoner.
Marc Uhd ved, at han møder et hold, der spiller med stor fart både mellem felterne og i angrebsspillet:
”Midtgaard, Svane og Hald er ekstremt dygtige, tekniske spillere med masser af speed og teknik. De kommer ikke med den fysik, som vi mødte i Fredericia. Men netop derfor bliver vi udfordret på en helt anderledes og ofte uortodoks måde. Vi skal være dygtigere til at få farten ud af et spil, hvor de ikke må sætte dagsordenen. Samtidig må vi absolut gerne sætte tempo på vores eget kontraspil.
Vi skal komme hjem og stå defensivt. I angrebet skal vi afvikle 6 mod 6 lige så godt som i Fredericia. Vi skal være kompakte – skal ikke stå for meget alene med deres dygtige duel-spillere. Selvfølgelig tror vi på, at vi kan matche – og på en god dag – slå et altid spændende hold fra Mors-Thy.”
Marc Uhd og teamet har i de sidste to ligakampe sikret overbevisende sejre over Ringsted og Fredericia. Vi satser på 2 point mere!
Køb billet til hjemmekampen på torsdag mod Mors-Thy Håndbold lige her → Billetsalg: REH-MTH
– Der vil være forskellige tiltag i forbindelse med kampen, såsom ansigtsmaling ved fanklubben Blue Vikings og en helt ny Fanzone inde i hallen.
Kan du ikke komme i hallen, så kan du følge med direkte via Tophåndbold Livescore
Fotograf: Photo-Andersen.dk