Mors-Thy Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
D. 3. september kl. 19.30
Mors-Thy leverede en solid overraskelse i sæsondebuten ude mod ét af ligaens dyreste hold, Høj, hvor de tog en sejr med hjem. Modsat skuffede REHH i den grad hjemme mod Sønderjyske. Det er to hold, der har en meget forskellig oplevelse med i bagagen.
REHH’s venstre fløj, Morten Jørgensen var én af de spillere, der præsterede fint. Han oplever ikke, at REHH tager til Thy med udfordringer i selvtilliden:
”Vi møder en flok lokale drenge, der er vokset op i deres akademi. De er klar til at kæmpe rigtigt meget for det. Det er mindre, lynhurtige typer, der ligesom GOG spiller moderne håndbold. Vi skal være klar til mange dueller. Så har de i Svend Rughave én af ligaens meget stærke målmænd.
Efter sønderjyske kampen kiggede vi hurtigt hinanden i øjnene og var enige om, at vi kan præstere langt bedre. Sådan skal vores udtryk ikke være. Vi skal både oppe os i forsvarsdelen og skal have skabt nogle gode angrebsfaser. Vi vil vise, hvad vi reelt kan. Vi skal have hentet en sejr med hjem.”
Den er heller ikke længere. Der er mange i REHH-truppen, der har brug for at vise, hvad sæsonmålene handler om.
Kampen spilles i Thyhallerne – billetter kan købes hér → Billetsalg: MTH-REH
Vi åbner dørene i Blue Water Dokken d. 11. september kl. 18.30, når Lauge & co. fra Bjerringbro-Silkeborg lægger vejen forbi
Der er i samarbejde med Oplev Esbjerg fri entré til denne kamp – dog kræver det en fribillet. Du kan hente din fribillet i indgangen på kampdagen eller online lige her → Billetsalg: REH-BSH
Fotograf: Photo-Andersen.dk