”Vi sætter en tyk streg under en TEAM præstation!” | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
13. maj 2023
#SAMMENIRIBEESBJERG

KIF Kolding – Ribe-Esbjerg HH
den 14. maj kl. 18:00


Det blev til to nederlag i Grundspillet til sæsonens positive ligaoverraskelse fra Kolding. Derfor lunede det med sejren i Slutspillet i Blue Water Dokken. En sejr der - sammen med to gange ét point mod Aalborg Håndbold - placerer REHH foran KIF, når den samlede sæsonstilling gøres op. Uanset resultatet af kampen søndag aften, som Anders Thomsen ser frem til:

Efter en lang sæson med 31 ligakampe + pokalkampe – får vi mod KIF Kolding en sidste mulighed for at sætte yderligere point ind på slutspilskontoen. Og sætte en tyk streg under en TEAM præstation, som har peaket på de rette tidspunkter hen over sæsonen.

Jeg forventer faktisk, at vi sammen med KIF kan levere en spændende og intens kamp. Og at vi på den måde kan give begge klubbers fans og tilhængere en god håndboldoplevelse ”at gå i hi på”. Inden vi efter sommerferien gør det hele én gang til”.

Kampen spilles i Sydbank Arena og over 100 blå tilhængere vil være til stede!


/Lars L


Alle i slutspillet har deres sidste opgør kl. 18:00 - Skanderborg Aarhus mod Fredericia HK vil blive vist på TV2 Sport, hvor der løbende vil komme resultater fra de andre kampe.

Billetter til lokalbraget i Sydbank Arena kan købes her → KIF Billetsalg

Skal du ikke i hallen, men gerne vil følge kampen live, så kan du gøre det via Tophåndbold's Livescore på deres hjemmeside og i deres app.






Foto: Photo-Andersen.dk