Skjern Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
D. 12. april kl. 16.00
En franskmand (Gaudin) og en portugiser (Nazaré) er de offensive storskytter hos Ribe-Esbjerg HH’s ”grønne” naboer mod nord. De styres af én af ligaens mest spændende playmakere, Jakob Rasmussen. De har over hele sæsonen – i en for Skjern skuffende sæson – vippet ud/ind af Slutspillet. En god stime har sendt dem op på en 8. plads, der ikke kan trues i sidste spillerunde.
Marcus Mørk er ærgerlig over, at REHH ikke fik sat kampe mod TTH bedre sammen:
”Vi gik i omklædningsrummet med en træls følelse af, at den skulle vi selv have klaret. Det er ærgerligt. For overskriften er jo, at vi er inde i en god proces, der skal tages med ind i Kval-spillet. Nu blev vi sendt over med 1 point med hjælp fra andre. Den ville vi gerne selv have kørt hjem selv.
Jeg oplever, at Skjern har været meget op og ned. Jeg er spændt på, hvad det bliver for en kamp. De har gode spillere på alle positioner. Vi har det som oftest svært mod dem. Men vi vandt i Skjern i medaljespillet i sidste sæson.
Det er en kamp vi skal bruge som afsæt til Kval-spillet. Vi vil gå efter at vinde. Men også med det mål, at der er spillere, der kan restituere, fordi der ikke er point på spil. Vores dagsorden er helt klart at få nogle flere gode minutter sat samme – holde fast i den gode proces – og vise den ærgerrighed, som alle mand indeholder. Vi skal gå fra kampen med en positiv selvfølelse.”
Kampen spilles lørdag den 12. april kl. 16.00 i Skjern Bank Arena.
Vil du hellere være med i Skjern Bank Arena? Opbakningen er allerede stor! Køb din billet hér → Billetsalg: SKH-REH
*Udeholdet sidder i sektion D, som findes under kategori 2
Vi åbner dørene til kvalifikationsspillet på følgende dage:
D. 17. april, kl. 14:00, Blue Water Dokken
Der vil til kampen være fri entré i samarbejde med Esbjerg Kommune
*Sæsonkortholdernes pladser vil være reserveret til kampen
D. 3. maj, kl. 15:00, Ribe Fritidscenter
Der vil til kampen være fri entré i samarbejde med vores hovedsponsorer Det Faglige Hus og LYNDDAHL Group
*Sæsonkortholdernes pladser vil være reserveret til kampen
Billet er ikke nødvendig til kampene, mød blot op…. Gerne i blåt!
Fotograf: Photo-Andersen.dk