background

Vi skal have to point med hjem i bussen!

 

TMS Ringsted – Ribe-Esbjerg HH  
D. 20. september  kl. 15.00

 


 

Til denne sæson har lørdagens hjemmehold skiftet en hel bagkæde ud. Erfarne Oliver Wosniak skal fremover dele angreb med nye stærke profiler som bl.a. Rasmus Graffe (fra HC Midtjylland) og Gudmundur Astparsson (fra BSH). I REHH-truppen finder vi Andreas Haagen og Benjamin Hallgren, der i sidste sæson repræsenterede sjællænderne.

 

Der står tre kampe og to point ud for begge hold. TMS Ringsted har vundet ude over Grindsted. REHH hjemme over BSH. I den kamp præsterede Elvar Ásgeirsson flot i både angreb og forsvar. Han er i gang med den 4. sæson for REHH.

 

Elvar vurderer, at REHH – trods pointlighed – bør stole på overhånden:

”Ringsted har fået nye teknisk dygtige og hurtige spillere ind i truppen – bl.a. to unge islændinge. Vi skal gå ind til kampen med stor respekt for deres fart og duelspil. Ringsted har altid været stærke på den intime hjemmebane med engagerede fans. Alle hold har det svært dér.

Vi skal alligevel turde tage favoritrollen på os. Vi skal vise samme energiniveau og udtryk over 60 min., som vi så i Dokken mod BSH. Vi ved, at vi har mange kvaliteter i en bred trup, hvor alle spillere byder ind. Vi skal selvfølgelig gå efter at hente to point med hjem i bussen.”

 

Kampen spilles i Ringsted Hallerne. Billetter kan købes hér → Billetsalg: TMS-REH

 


 

Vær med i Blue Water Dokken d. 27. september kl. 14.00, når vi møder Skanderborg AGF Håndbold

Billetsalg: REH-SAH

 

Kampen er dedikeret til tidligere udsendte og deres pårørende. REHH, Esbjerg Kommune og Varde Kommune er igen i år en del af Danmarks Idrætsforbunds Veteran Match. Kom og vær med til at hylde de danske soldater

 

 

 

 

 

Fotograf: Photo-Andersen.dk